Intro- og let fortsætterkursus i grafiske metoder
Intro- og let fortsætterkursus i grafiske metoder
Skovhuset Kunst & Natur fortsætter sine weekendkurser i grafiske metoder i september 2024. Kurset giver dig mulighed for at arbejde med fem forskellige grafiske teknikker:
- Koldnålsradering: den enkleste af de grafiske teknikker. Motivet ridses direkte i trykpladen. Vi arbejder med udgangspunkt i akrylplader.
- Ætsning: kobberpladen dækkes med hårdgrund, derefter ridses motivet og til sidst lægges kobberpladen i syren og ætses.
- Akvatinte: kobberpladen dækkes med akvatinte som derefter ætses, hvorved der skabes gråtoner i kobberpladen
- Linoleumstryk: en grafisk højtryksteknik hvor motivet skæres som ophøjede partier med linoleumsknive i pladen.
- Collografi: grafisk teknik hvor man arbejder med pap eller offsetplader, og hvor det er muligt at arbejde med højtryk og dybtryk.
Indenfor hver af de fem teknikker vil du komme til at arbejde med enkle trykplader. Kurset er velegnet for begyndere og let øvede. Kurset giver en grundig gennemgang af arbejdsgange og brugen af non-toxic medier og sværte.
Dato:
Fredag 13. september kl. 16-20
Lørdag 14. september kl. 10-16
Søndag 15. september kl. 10-15
Målgruppe: fra 18 år og opefter.
Pris: kr. 1800. Der må påregnes betaling for materialer.
Tilmelding: skriv til kontakt@karenserena.dk
Karen Serena er uddannet billedkunstner og grafiker fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og Danmarks Designskole. Sideløbende med udstillinger i Danmark og udlandet har hun undervist i grafiske metoder for både børn og voksne.