Omvisning i TERRA: Morf - 26. maj
Omvisning i TERRA: Morf - 26. maj
Omvisningerne foregår:
Søndag 26. maj kl. 14.30
Onsdag 5. juni kl. 17.00
TERRA: Morf er anden del af Skovhusets udstillingsserie TERRA, der sætter fokus på naturen, jorden og det at være jordboer i en tid med et natursyn i forandring. Vær med når vi søndag 26. maj og onsdag 5. juni viser rundt og fortæller om værkerne.
Forestillingen om som menneske at smelte sammen med naturen, at være menneske og natur på samme tid, har været et genkommende motiv i kunst- og kulturhistorien. I den samtidige kunst optager hybride former og undersøgelser af koblinger mellem mennesker og natur også en markant plads. Otte kunstnere giver i TERRA: Morf udstillingen deres bud på sammensmeltningen og på de transformationer i relationen, der er fulgt med menneskets gennemgribende påvirkning af naturen i den antropocæne tidsalder. Se udstillingen og hør mere om værkerne. Læs mere om udstillingen her.
Deltagende kunstnere
Baum & Leahy, Bureau for Mellemartslig Kommunikation, Nathalia Edenmont, Georg Jagunov, Marianne Jørgensen, Joachim Koester & Stefan A. Pedersen, Julie Nord og Charlotte Petersen.
Der er fri entré til udstillingen og omvisningerne.