Kunstcafé med Astrid Kruse Jensen og Joachim Koester
Kunstcafé med Astrid Kruse Jensen og Joachim Koester
Skovhuset inviterer til Kunstcafé med Astrid Kruse Jensen og Joachim Koester, som begge er aktuelle i udstillingen Nu Falmer Skoven. I udstillingen sætter værker af syv kunstnere på tankevækkende vis naturens mere mørke og uhyggelige sider i relief. Mød to af kunstnerne i søndagens Kunstcafé.
Astrid Kruse Jensen og Joachim Koester arbejder begge med det fotografiske medie og grænseområdet mellem det iscenesatte og dokumentariske. Astrid Kruse Jensen skaber stemningsfulde fotografier, hvor indre og ydre landskaber flyder sammen og hvor noget velkendt og alligevel udefinerbart får billederne til at vibrere på kanten af det foruroligende. Også Joachim Koester bevæger sig i sine videoer og fotografier ind i grænselandet mellem det bevidste og ubevidste, mellem natur og kultur, som en mental rejse, hvor krop og sind udfordres. Hør dem fortælle om sine værker og om hvad der driver dem i skildringen af mennesker, natur og kultur.
Astrid Kruse Jensen er uddannet på Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam samt Glasgow School of Art i Skotland. Hun har en omfattende udstillingsvirksomhed med udstillinger på Hafnarborg Centre of Culture and Fine Art, Hafnarfjordur, Island; La Venerie, Bruxelles, Belgien; Stedelijk Museum, Hertogenbosh, Holland og har værker repræsenteret i samlinger såsom Det Nationale Fotomuseum, København; The George Eastman House, Rochester, USA; Artotheque de Caen, Frankrig; Manchester City Gallery, Storbritannien og på AROS, Aarhus Kunstmuseum, Danmark.
Joachim Koester er han har udstillet over store dele af verden, bl.a. på Bergen Kunsthall; Turner Contemporary, Margate; Greene Naftali, New York; Beirut Art Centre; Centre d'art contemporain, Genève; Palais de Tokyo, Paris; SMAK, Gent; og Museo Tamayo, Mexico City. Hans værker er repræsenteret i samlinger som Tate Modern, London; Centre Pompidou, Paris, Museum of Modern Art, New York; Metropolitan Museum of Art, New York, Reina Sofia Museum, Madrid, Philadelphia Museum of Art, Philadelphia, Carnegie Museum of Art, Pittsburgh, Museum Sztuki, Lodz, Museo Jumex, Mexico, City Museum Boijmans; Rotterdam, Louisiana Museum, Humlebæk, Moderne Museet, Stockholm, Statens Museum for kunst, København, ARos, Aarhus Kunstmuseum, Aarhus
Der er mulighed for at købe en forfriskning i caféen i forbindelse med arrangementet.
Nu Falmer Skoven vises frem til 22. januar 2023