Kunstcafé med Peter Holm og Torgny Wilcke
Kunstcafé med Peter Holm og Torgny Wilcke
Søndag 25. oktober kl. 14 afholdes Kunstcafé i Skovhuset Kunst & Natur med Peter Holm og Torgny Wilcke. De to kunstnere er aktuelle med udstillingen Maleri, sektion 1-8, som sætter nye værker i spil i forhold til stedets rum og arkitektur. Begge arbejder med maleri i et udvidet felt, og undersøger hvordan maleri bliver rumligt gennem installationer, tager form som objekter eller spiller op mod forskellige genstande, der normalt har helt andre genkendelige funktioner.
Under arrangement fortæller de om udstillingen og viser rundt blandt værkerne. Kom ind bag udstillingen, og deltag i samtalen. Der er mulighed for at købe kaffe og kage i caféen i forbindelse med arrangementet.
Tilmelding til arrangementet via Billetto.dk er nødvendig. Deltagelse i arrangementet er gratis men kræver køb af entrébillet til Skovhuset. Entrébillet købes i Skovhuset.