Skab dit eget kunstværk i naturen - udstilling og omvisning
Skab dit eget kunstværk i naturen - udstilling og omvisning
Naturen og muligheden for at bruge den til at skabe forunderlige og tankevækkende kunstværker var omdrejningspunktet, da kunstnerduoen Studio ThinkingHand sammen med en gruppe børn onsdag 29. juli afholdt workshops. Lørdag 1. og søndag 2. august kan resultaterne ses i en mindre udstilling i og udenfor Skovhuset. Se værkerne og hør børnenes fortællinger om dem. Der er åbning og omvisning i udstillingen lørdag kl. 13, hvor alle er velkomne. Det er børnene selv som viser rundt.
Er der over 20 personer opdeles gruppen af COVID-19 hensyn i flere omvisninger, så der kan holdes god afstand. I mellemtiden kan man se Skovhusets øvrige udstilling eller besøge caféen.
Studio ThinkingHand er en dansk-australsk kunstnerduo, som består af Rhoda Ting og Mikkel Dahlin Bojesen. Fokus for deres arbejde er forholdet og interaktionen mellem mennesker, natur, teknologi og videnskab.