Sanselig Sommer Søndersøndag - urtesafari, jordbærpicnic og kunst
Sanselig Sommer Søndersøndag - urtesafari, jordbærpicnic og kunst
Kunst og natur forenes endnu engang, når vi gentager og udvider sidste års urtesafari i Sanselig Sommer Søndersøndag, en Pop-up Picnic med urter, jordbær og kunst. Tag familien med på en fem km lang vandring omkring Søndersø og gå på opdagelse i naturens spisekammer. Turen slutter ved Skovhuset Kunst & Natur, hvor man kan gå på opdagelse i udstillingen Langt Ude i Skoven og spise sin jordbærpicnic fra Rokkedyssegård med friskplukkede bær.
Det er et sikkert hit for både børn og voksne at gå på jagt efter årstidens vilde urter og at blive klogere på naturens spisekammer. Undervejs får man sanketips og opskrifter. På turen kan man også dyste med hinanden i Sankebingo, eller bare nyde naturen og samle egne favoriturter.
”Sanselig Sommer Søndersøndag” inkluderer:
- Velkomst med introduktion til Søndersø og årstidens vilde urter
.
- Naturbingo og sanketips undervejs
.
- Forfriskende bærsaft fra Rokkedyssegaard.
- Entré til udstillingen "Langt ude i skoven" i Skovhuset Kunst & Natur
.
- Jordbærpicnic (serveres i Skovhuset og kan nydes i naturen eller på terrassen).
Arrangementet starter mellem kl. 9 og 10 (start når det passer). Mødested: på søstien nedenfor Vandværket, nær Søndersøs P-plads på Ballerupvej.
Forhåndsbookning er nødvendig. For mere information om arrangementet, priser og tilmelding, se her (Oplev Furesø).
Sanselig Sommer Søndersøndag er arrangeret i et samarbejde mellem Oplev Furesø, Furesø Picnicfestival, Natur på Tur, Skovhuset Kunst & Natur og Rokkedyssegaard.