KUNSTCAF´E MED ANDERS MOSEHOLM OG MARIKA SEIDLER
KUNSTCAF´E MED ANDERS MOSEHOLM OG MARIKA SEIDLER
Anders Moseholm udfordrer det klassiske billede af skoven, når han i sine nærmest monokrome malerier improviserer over koblingen mellem natur, kultur og mennesker. Marika Seidler indfanger naturens rum, fænomener og stemninger gennem videoværker og performancevandringer, hvor publikum også er inviteret med. Vær med når de to kunstnere i en samtale fordyber sig i, hvordan de på hver deres måde undersøger naturen og trækker fortællinger frem.
Anders Moseholm er uddannet ved Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1996 og har desuden studeret på School of Visual Arts, New York. Han har udstillet på bl.a. Art Projects International i New York, Devin Borden Gallery i Houston, Shenzhen Guan Shan-Yue Art Museum, Kina, Kastrupgårdsamlingen og er for tiden ved at forberede soloudstilling til Kunstcenteret Silkeborg Bad.
Marika Seidler er uddannet ved Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2000. Hun er kunstnerisk leder af Seidlers Sensorium, som skaber publikumsinddragende performance-vandringer, videoværker og undervisningsforløb i naturen. Marika Seidler har udstillet på bl.a. Statens Museum for Kunst, ARoS og KUNSTEN, samt Museu do Meio Ambiente i Rio de Janeiro, Musée d’art Moderne de Paris og Moderna Museet i Stockholm.
Der er mulighed for at købe en forfriskning i caféen i forbindelse med arrangementet.
Tag chancen og mød op på dagen eller vær sikker på en plads ved at tilmelde dig via billetto.dk
Der kræves entrébillet til Skovhuset. Normal pris er kr. 60. Der er gratis adgang, hvis man har årskort til Skovhuset. Tilmelding foregår via billetto.dk mens selve billetten betales ved indgangen.